Vedligehold trofæ


vaerkstedet-7


For mange jægere er et trofæ langt mere end bare et udstoppet dyr. Det er et minde om en fantastisk oplevelse, som man gerne vil bevare resten af livet. Det er derfor også vigtigt at vide, hvordan man vedligeholder sine trofæer, så de holder livet ud. Rigtigt konserverede dyr kan holde i rigtig mange år, man skal bare overholde nogen simple regler.

Trofæer har det bedst i en opvarmet rum med konstant temperatur, hvor de ikke bliver udsat for fugt, direkte sollys og strålevarme. Tobaksrøg eller sod fra brændeovn er heller ikke godt.

Rengøring
Pattedyr støves af med en blød børste eller pustes forsigtigt med luft. Fugle støves af med børste med lange, bløde hår eller med en tot tør vat. Fjerene tørres forsigtigt med fjerenes stråler, aldrig imod fjerene.

Vedligeholdelse
Rengøring er med til at holde trofæerne ved lige, men det kan dog være nødvendigt med lidt ekstra pleje. Det er vigtigt at holde øje med møl og utøj i pels og fjer. Skulle man være uheldig, så kontakt os for, hvordan man håndterer dette.

Ægte tænder, horn, gevir og opsatser f.eks. råbuk, vildsvin, bjørn eller bæver kan tørre ud. Hvis dette sker revner eller smuldrer de. De skal derfor smøres med vaseline eller paraffinolie et par gange om året.

Jeg hjælper gerne med at vedligeholde jeres samling. Kontakt mig for nærmere info.